Niecen var for genert til at tage kjole på i biografen, så onklen tog sin egen på

Skrevet af Jesper Larsen

23/03/2015

Dagens topnyheder

Det er ikke altid lige let at være en lille pige, der kæmper med generthed. 

Derfor er det også meget prisværdigt, når voksne tager de små i hånden og viser, at ting ikke nødvendigvis er pinlige eller farlige. 

Måske var det derfor, at dette billede vakte så stor opsigt på Reddit i går, hvor en anonym bruger havde lagt det ud med teksten 'Niecen var for genert til at tage hendes prinsessekostume på i biografen. Men det brød onklen sig ikke om'.

Og som man kan se på billedet, fik den solidariske onkel overbevist pigen om, at det ikke er pinligt at tage prinsessekjole på i biografen. 

På reddit væltede det ind med kommentarer fra kvinder, der gerne vil invitere den overskudsagtige onkel på en date, men der foreligger ikke nogle oplysninger om, hvorvidt han er single. 

Hvis nogen skulle være interesseret i at invitere ham ud, kan han findes på Facebook, hvor han allerede morer sig over de mange ægteskabstilbud, der er væltet ind efter billedet blev offentliggjort.