Nordjylland: Kvinde ville brænde sin mand inde, men fik kolde fødder

Jesper Larsen

|

27/03/2015

Dagens topnyheder

En 39-årig kvinde blev fredag varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling i fire uger, efter hun torsdag forsøgte at brænde sin mand inde i deres fælles hjem i Dokkedal i Nordjylland, skriver Nordjyske

Kvinden er sigtet for at have hældt brandbar væske ud på trappen op til 1. salen i parrets hjem, hvor hendes 42-årige mand lå og sov. Hun satte ild til væsken, men hun fik tilsyneladende kolde fødder, for hun forsøgte uden held at slukke ilden igen. 

Ilden førte til kraftig røgudvikling, og den 39-årige kvinde var nødt til at få fat i naboen, der slukkede ilden med en pulverslukker.

Efterfølgende blev den 41-årige mand reddet ud af huset, men politiet hørte i første omgang ikke om epsioden, da brandvæsenet ikke blev tilkaldt. Det var først, da naboen anmeldte episoden, at kvinden blev anholdt. 

Ved retsmødet fredag eftermiddag nægtede kvinden at fortælle noget som helst om sagen, og henedes motiv er derfor stadig ukendt. 

Hun valgte ikke at kære afgørelsen om varetægtsfængsling.