Nordsjællandsk mareridt i morges: Otteårig vækket i sin seng af formodet voldtægtsmand

En otteårig pige fra Græsted blev torsdag morgen vækket af en mand, som var trængt ind i pigens værelse i familiens villa, oplyser Nordsjællands Politi.

- Manden taler om sex og forsøger at holde pigen fast, men hun får råbt op, og hendes forældre kommer stormende ind på værelset, fortæller politikommissær Henning Svendsen til Ritzau.

Pigens mor fik den otteårige ud af værelset, mens pigens far sammen med en genbo pågreb gerningsmanden, som blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem.

- Det drejer sig om en 39-årig asylansøger med opholdstilladelse i Danmark, som bor i lokalområdet, fortæller Henning Svendsen.

Politiet mener, at manden er kommet ind i villaen via en ulåst dør, og man sigter ham nu for forsøg på overtrædelse af straffelovens voldtægtsbestemmelse.

- Han nægter sig skyldig i sigtelsen. Han har forklaret, at han ikke rigtigt kan huske, hvad der er foregået, fordi han var beruset, siger Henning Svendsen.

Den 39-årige blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Her blev han varetægtsfængslet i tre uger frem til 8. januar.

Pigen er dybt chokeret ovenpå den modbydelige oplevelse, og hun bliver nu tilbudt psykologhjælp.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip