Nu er Ronny alenefar: Psykisk syg mor tvunget til at forlade spædbarn i Danmark

Skrevet af Lotte Sørensen

23/07/2014

Mest læste i dag

Sumalee Wiannok måtte i går tage afsked med sin mand, Ronny Rasmussen fra Køge, og sin et-årige datter og rejse tilbage til hjemlandet Thailand. Hun må nemlig ikke længere være i Danmark, mens hendes sag om familiesammenføring bliver behandlet.

Det skriver tv2.dk.

- Det er altså min kone og jeg er pæredansker. Jeg forsørger hende og har forsørget hende siden dag ét. Og mit lille barn forsørger jeg også, siger Ronny Rasmussen, der af helbredsmæssige årsager ikke kan rejse med til Thailand.

Læs også: Udvist bornholmsk familie er samlet igen

Suamlee Wiannok bliver udvist, selvom hun er under behandling for psykisk sygdom.

Sumalee og Ronny fik nemlig oprindeligt tvillinger, men kun lille Vanessa på i dag et år overlevede. Det gav Sumalee en dyb depression, og hun har flere gange været indlagt på psykiatriske afdelinger.

Læs også: 11-årige Yasmin må blive: Skal ikke til Afghanistan foreløbig

Udvisningen vækker harme hos blandt andre Amnesty International.

- Det er muligt, at afgørelsen er juridisk korrekt, men den er ikke rigtig. Det er muligt for myndighederne at sige, at hun ikke skal rejse, hvis der er ganske særlige forhold. I situationen her er de særlige forhold, at der er et lille barn og en kvinde, der er psykisk syg. Der er også en mand, hvis fysiske helbred ikke tillader ham at tage med til Thailand. De særlige årsager til at lade hende blive vælter over hinanden, siger Claus Juul, der er jurist i Amnesty International.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med