Nu skal voldtægt-anklagede grilles frem for offeret

Skrevet af Kirstine Petersen

29/01/2015

Mest læste i dag

Politi og anklagemyndighed skal fremover ændre procedure i voldtægtssager i Storbritannien.

Bevisbyrden skal nemlig være hos den anklagede. I stedet for at fx en kvinde skal bevise, at hun er blevet voldtaget, skal fyren fremover bevise, at kvinden gik med til frivilligt samleje.

De nye retningslinjer kommer, fordi der i Storbritannien er set en del eksempler på retssager, hvor fx en kvinde og mand har været uenige om, hvorvidt der har været tale om voldtægt eller frivillig sex. 

- Alt for længe har samfundet givet offeret skylden ved at klandre offeret for at lægge op til hændelsen – ved fx at drikke eller klæde sig udfordrende –, men det er ikke dem, der er forvirrede her. Det er samfundet, og det må vi gøre op med, siger Alison Saunders, der er direktør for den offentlige anklagemyndighed i Storbritannien, ifølge independent.co.uk.

Læs også: Motorcyklister så mand voldtage bevidsløs kvinde og tog en hurtig beslutning

Ikke kriminelt at være ude af stand til at sige fra
Hendes udtalelse faldt for nylig på en konference, der handlede om netop efterforskning og retsforfølgelse i voldtægtssager.

- Det er ikke en kriminel handling at drikke, men det er kriminelt, når en voldtægtsforbryder bevidst går efter en person, der ikke længere er i stand til at sige fra og til ift. sex, uddyber hun.

Læs også: Sovende Sarah blev voldtaget over 300 gange af sin mand, mens han filmede det

De britiske politi og anklagemyndigheder vil nu sikre sig, at der i sager, hvor offer og anklagede er uenige om, hvorvidt der var tale om frivillig sex eller voldtægt, bliver spurgt ind til, helt præcist hvordan, den anklagede kunne vide, at der blev sagt ja, og dermed var tale om frivillig sex.

I tilfælde, hvor der er tale om et psykisk ustabilt, et bevidstløst, et sovende eller på andet vis hæmmet (muligt) offer, skal der ligeledes spørges grundigt ind til forholdene, uddyber Alison Saunders.

Hvad mener du om tiltaget? Skal vi også ændre vores procedure, så den anklagede skal bevise sin uskyld frem for at offeret skal bevise, at der er sket noget kriminelt?