Forside Nyheder Nye filialer giver kronjysk sparekasse øget udlån

Nye filialer giver kronjysk sparekasse øget udlån

Nye filialer giver kronjysk sparekasse øget udlån

Lige nu læser andre

Sparekassen Kronjylland har vokseværk og breder sig længere og længere væk fra kerneområdet på Randers-egnen.

Sparekassen åbnede sidste år afdelinger i København, Lyngby og Holbæk, og i år har man også åbnet en filial i Kolding, ligesom der åbner kontorer i Esbjerg og Slagelse senere i år.

Den offensive satsning har allerede betalt sig ud i form af en pæn udlånsvækst, som kan aflæses i regnskabet for første halvår 2016.

Det viser, at udlånet det seneste år er vokset fra 10,8 milliarder kroner til 12 milliarder kroner, svarende til en stigning på 12 procent.

Læs også

– Men det er ikke kun i de nye afdelinger, at udlånet vokser. Det er også i de eksisterende afdelinger, at vi ser mange nye kunder.

– Så det er en generel vækst i antallet af gode kunder, men selvfølgelig bidrager de nye afdelinger væsentligt, siger direktør Klaus Skjødt i en kommentar til regnskabet.

Det viser et resultat før skat på 120 millioner kroner mod 141 millioner kroner i samme periode sidste år.

Nedskrivninger udgør 41 millioner nettokroner mod 30 millioner kroner sidste år.

Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse og blev grundlagt i 1829.

Den fik sit nuværende navn i 1988 og har de senere år ekspanderet ved at fusionere med Vorbasse-Hejnsvig og opkøbe resterne af Sparekassen Østjylland af Finansiel Stabilitet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK