Nyslået lottovinder fra Helsingør har allerede spenderet de 315 millioner kroner

Ninna Andreasen

|

13/03/2015

Dagens topnyheder

For tre uger siden satte en mor til fem i Helsingør dansk lottorekord.

Hendes kupon indkasserede intet mindre end 315 millioner kroner i Eurojackpot. Nu er pengene brugt - men de fleste af dem på meget fornuftig vis. Det skriver Helsingør Dagblad ifølge Berlingske.

Familiens fem børn i alderen 17 til 27 har hver fået en strandvejsvilla. De er netop nu i gang med at flytte ind.

Læs også: 47-årig mor til fem fra Helsingør vinder 315 millioner kroner i lotto 

Også kvindens søster er blevet begavet med en villa, og vinderen selv har opsagt sit lejemål og vil ligeledes rykke ind på strandvejen.

Derudover er der blevet brugt penge på lidt “småindkøb” såsom en ny bil.

Men langt de fleste af millionerne er blevet investeret i aktier, ejendom og obligationer.

Investeringerne forventes at give et årligt afkast på 12 millioner kroner, og som lottovinderen selv siger “Det kan man jo godt leve for”.