Et af Danmarks mest grundlæggende privilegier er under pres, advarer eksperter.
Lige nu læser andre
Hvad skal dit vand smage af i fremtiden?
Det spørgsmål stiller energi- og forsyningskoncernen EWII, der ønsker et indgreb mod blandt andet spredningen af slam fra spildevand, som over tid siver ned og efterlader medicinrester i grundvandet.
”Drikkevand baseret på grundvand har i generationer været en dansk selvfølgelighed. Men den arv er truet, efter der for få år siden for første gang blev fundet medicinrester i dansk drikkevand. Og efterfølgende analyser tegner samme billede. Derfor skal vi gribe ind nu, hvis vi skal sikre, at vi også har rent vand til fremtidens generationer,” lyder det fra Ida Balsby Jakobsen, der er vandkvalitetsingeniør i EWII.
De registrerede mængder af medicinrester i drikkevandet er stadig meget små og langt under myndighedernes grænseværdier.
Men EWII mener, det er et klart advarselssignal.
Læs også
”Vi kan stadig nå at standse ulykken, men det kræver, at vi tager truslen alvorligt og stopper brugen af spildevandsslam på markerne. Slammet indeholder medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og kemikalier, og vi ved ikke, hvor stor en påvirkning det har på grundvandskvaliteten på længere sigt,” siger Ida Balsby Jakobsen.
Bedst og billigst at beskytte overfladen
I Danmark har vi tradition for at hente rent grundvand og kun lave en simpel rensning, inden det sendes ud i vandhanerne som drikkevand.
Den tradition er værd at bevare – både for miljøet og for økonomien.
”Når først grundvandet er forurenet, er der kun én vej tilbage: Rensning. Det er både dyrt og teknisk besværligt. Det er langt billigere at beskytte overfladen nu, end at rense i fremtiden,” forklarer vandkvalitetsingeniøren Ida Balsby Jakobsen.
Særligt sårbare er de arealer, hvor der dannes det grundvand, som via vandværker ender i danskernes vandhaner.
Læs også
Områder der bør friholdes for både pesticider, spildevandsslam og andet affald. I dag er der klare regler for pesticider, herunder godkendelsesordning og national overvågning – men det gælder ikke for slam.
Derfor bør løsningen ifølge EWII også være national.
”Vi har brug for ensartede regler og overvågning på landsplan. Ellers risikerer vi, at lokale forskelle betyder, at nogle områder bliver mere udsatte end andre. Grundvandet er en fælles ressource – og et fælles ansvar. Der er stort fokus på pesticider og PFAS, men der er et hul i vores grundvandsbeskyttelse, så længe vi ikke har klare nationale regler for brugen af spildevandsslam,” fastslår Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i EWII.
Han understreger, at dansk drikkevand fortsat er trygt at drikke. Men fundene bør ses som en advarsel og en påmindelse om, at vi skal handle i tide.
Fakta:
- I 2023 blev der i et forskningsprojekt fundet 11 forskellige lægemiddelstoffer i drikkevand på 15 ud af 17 testede vandværker.
- Fundene er mikrospor og under EU’s kommende grænseværdier – men viser, at medicinrester siver ned i grundvandet.
- Efterfølgende analyser foretaget af DTU viser samme billede.
- Spildevandsslam anvendes som gødning på marker. Slammet indeholder blandt andet medicinrester fra husholdninger og hospitaler.
- I dag er udbringning af spildevandsslam ikke omfattet af nationale beskyttelsesregler, som det er tilfældet for pesticider.