Nyt tragisk dødsfald rammer cricketsporten

Cricketsporten blev mandag ramt at det andet dødsfald i forbindelse med en kamp inden for få måneder.

Den 20-årige indiske spiller Ankit Keshri var i en kamp fredag i Kolkata impliceret i en kollision med en holdkammerat, da han forsøgte at fange en høj bold. Herefter mistede han bevidstheden.

En holdkammerat genoplivede Keshri, der blev kørt på hospitalet med alvorlige skader i hovedet.

I første omgang mente lægerne, at hans tilstand var stabil, men mandag blev han erklæret død efter et hjertestop.

- Det er ulykkeligt. Han var en meget lovende cricketspiller, og det er svært at acceptere, at han har mistet livet på denne måde, siger Subir Ganguly fra det indiske cricketforbund.

Det er mindre end fem måneder siden, at den australske spiller Phillip Hughes mistede livet i forbindelse med en kamp.

Han blev ramt i hovedet af en bold og kom ikke til bevidsthed igen.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip