Omar Marzouk: Smid Suzanne Bjerrehus ud af landet nu!

Skrevet af Lotte Sørensen

31/07/2013

Dagens topnyheder

Det skriver han i sin status på Facebook, hvor han langer ud efter Suzanne Bjerrehus, der i en klumme i Ekstra Bladet skrev, at halalkød i børnehaver og på sygehuse kunne blive de danske værdiers undergang.

- Skal en fremmed religion dominere det offentlige rum? Kønsopdelte svømmehaller? Små piger i burka? Må drenge og piger ikke dele skoleklasse? Skal religionskritik forbydes? Er hunde og svin urene? Skal firmaer droppe julefrokosten? Hvornår har den danske befolkning fået nok?, spørger hun.

Læs også: Suzanne Bjerrehus: Ud med halalslagtninger - ind med frikadeller og leverpostej

Det reagerer Omar Marzouk på med slet skjult sarkasme.

- Jeg synes, at det er fru Bjerrehus, som skal smides ud af landet, mest for hendes egen skyld. Måske vågner hun op og ser verden, som den er. Det er til grin, at vi endnu gang skal debattere halalkød, skriver han.

Også Dansk Folkeparti får en bemærkning med på vejen, når Omar Marzouk peger på, at oprøret i Egypten beviser, at muslimer ønsker at leve i demokrati.

- Alene det er en stor fuckfinger til hele den debat og det idegrundlag, som DF og ligesindede har debatteret ud fra de sidste 20 år, skriver han.

Læs også: Fakta og video: Er halal-slagtning dyremishandling?

Omar Marzouk kritiserer også, at Suzanne Bjerrehus beskriver det som særlig dansk, at utroskab og en tår over tørsten ikke bliver straffet.

- Ja, det er en del af dansk kultur, men vi kunne også sætte baren lidt højere for, hvad det er, vi står for her i landet andet end retten til at drikke sige pissefuld og kneppe naboens kone. Jeg troede, vi stod for ligeværd blandt mennesker, retten til at udtrykke sin meninge, retfærdig fordeling af værdierne i samfundet, tolerance, nærdemokrati og så videre, skriver Omar Marzouk.

Læs også: Der er svinekød i kebabben

- Islamister forsvinder ikke fra Danmark, og de forsvinder ikke fra Cairos gader, og de forsvinder ikke fra det besatte Palæstina. De er her, og vi kommer ingen vegne, før vi begynder at snakke om, hvordan vi skal leve sammen fremfor en utopisk forstilling om, at vi bare kan få de mennesker, vi ikke kan lide, til at forsvinde, mener Omar Marzouk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med