Oprørsgruppen IS er blevet bombet 27 gange på tre dage

USA og dets allierede har gennemført 27 luftangreb mod Islamisk Stats stillinger i Syrien og Irak i de seneste tre dage, oplyser amerikanske militærkilder.

Kampstillinger, bygninger og barrierer er blevet bombet ved syv angreb nær de syriske byer Kobani og Aleppo samt på grænsen til Irak, hedder det i en erklæring fra den kombinerede fælles Task Force, der styrer operationerne mod Islamisk Stat.

Islamisk Stat er i Irak blevet ramt ved 20 luftangreb nær byerne Ramadi, Ar Rutbah, Mosul, al-Qaim, Samarra, Rawah og al Asad, hedder det i erklæringen.

/ritzau/Reuters

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip