Forside Nyheder Peter Ankersen er glad for at stoppe nederlagsstime

Peter Ankersen er glad for at stoppe nederlagsstime

Peter Ankersen er glad for at stoppe nederlagsstime

Lige nu læser andre

Søndagens superligaduel mellem Esbjerg og FC København endte 1-1, og selvom Esbjergs værter var foran 1-0 ved pausen, så er holdets højre back Peter Ankersen tilfreds med det ene point.

– Vi havde en halvleg hver. Vi havde første halvleg, og FCK havde anden.

– De trykkede os tilbage i anden halvleg, men jeg synes, at det er stærkt, at vi holdt ud efter at have tabt fire superligakampe i streg. Det var en godkendt præstation i dag, siger Ankersen til Canal 9.

Det ene point sikrede Esbjerg en placering over nedrykningsstregen inden den kommende landsholdspause, og det er vigtigt, mener Peter Ankersen.

Læs også

– Mentalt er det vigtigt at ligge over stregen inden en landskampspause. Vi har været nede i en bølgedal, men jeg synes, at der er fremgang at spore, siger landsholdsspilleren.

Peter Ankersen er med, når det danske landshold på fredag møder Norge i en testkamp i Herning.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK