Peter Sagan kåret til Tourens mest angrebsivrige rytter

Den slovakiske cykelstjerne Peter Sagan (Tinkoff) har været den mest angrebsivrige rytter i Tour de France.

Det bestemte en jury, som i forbindelse med 20. etape uddelte den såkaldte Super Combatif-pris.

Sagan fik den tildelt foran Thomas De Gendt (Lotto Soudal) og Jarlinson Pantano (IAM).

Danske Chris Anker Sørensen fik tildelt prisen i 2012.

26-årige Sagan har gang på gang markeret sig i etapeløbet, hvor han i år har vundet tre etaper.

Flere gange har slovakken gjort sig bemærket i udbrud. Blandt andet på 11. etape, hvor han gik til angreb i sidevinden sammen med løbets gule førertrøje Chris Froome (Sky). Duoen fulgtes til mål, hvor Sagan slog briten i en spurt.

Samtidig er det for femte år i træk lykkedes ham at vinde løbets grønne pointtrøje.

Peter Sagan har endda en udmærket chance for at vinde løbets sidste etape søndag mod Paris. Den gode slovakiske sprinter er af flere iagttagere blevet nævnt blandt favoritterne på Champs-Élysées.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip