En 21-årig og en 33-årig mand med relationer til Bandidos Coast Town i Køge skal en tur bag tremmer. Retten i Roskilde har idømt mændene halvandet års fængsel hver for at være i besiddelse af en 9-millimeter pistol.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de to dømte blev anholdt i forbindelse med en større politiaktion mod flere Bandidos-klubhuse i september sidste år.
De to mænd flygtede fra Bandidos-tilholdsstedet på Falkevej i Køge, inden politiet i begyndte ransagningen af stedet, men de blev hurtigt anholdt. I flugtbilen fandt betjentene pistolen.
Den 33-årige havde en reststraf på 735 dage, hvilken bliver udløst og lagt oven i hans nye dom.