Politi beslaglægger hash for 2,2 millioner i Christiania

Politiet har ved en aktion fredag morgen i Christiania beslaglagt hash og andre stoffer til en værdi vurderet af politiet til 2,2 millioner kroner.

Blandt det beslaglagte er 15,82 kilo hash, 8,3 kilo pot, 6041 joints og 11,76 kilo skunk. Det oplyser Task Force Pusherstreet i en pressemeddelelse.

Lederen af Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Torben Svarrer, er tilfreds med resultatet.

- Den sidste uges indsats mod købere, sælgere og leverandører af hash til Pusherstreet har været meget effektiv og har givet nogle gode resultater i den samlede bekæmpelse af den organiserede og åbenlyse hashhandel i Pusherstreet på Christiania, siger han.

Aktionen inkluderede ransagninger af de to bygninger Stjerneskibet og Fredens Ark. Under ransagningen af Stjerneskibet blev der også foretaget en anholdelse, hvor der forventes en sigtelse rejst indenfor kort tid.

Politiet oplyser, at aktionen forløb uden større konfrontationer.

Den endelige liste af beslaglagt materiale inkluderer også hasholie, hashkager, hashmix og kontanter for 5401 kroner.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip