Politiet finder mand og kvinde døde i lejlighed

Skrevet af admin

10/01/2014

Dagens topnyheder

Der var tale om en familietragedie, da politiet fredag eftermiddag fandt en død mand og en død kvinde i et rækkehus i Højbjerg ved Aarhus.

Den 64-årige mand har først dræbt sin 61-årige samlever i parrets hjem på Sadelmagertoften, hvorefter han har taget sit eget liv, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet prøvede fredag ved 14.45-tiden at komme i kontakt med parret. Da det ikke lykkedes blev en låsesmed tilkaldt, og de to blev fundet døde i rækkehuset.

- Der er tale om en tragisk familietragedie, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi efterforsker stadig de nærmere omstændigheder ved tragedien, men har fredag aften ikke yderligere oplysninger.

De pårørende til parret er blevet underrettet om tragedien.

/ritzau/