Politiet stormer caféen i Sidney

Der er hørt skud eller eksplosioner og flere gidsler er flygtet fra den café i den australske millionby Sydneys finanskvarter, hvor en bevæbnet gidseltager tilbageholder et ukendt antal gidsler, fortæller Ritzaus journalist på stedet.

Gidselaffæren udviklede sig dramatisk mandag eftermiddag dansk tid, da politiet affyrede chokgranater, og der blev vist tv-billeder af en håndfuld gidsler, der flygtede fra caféen i sikkerhed med armene over hovedet.

Talstærkt politi og ambulancepersonale var til stede i området omkring caféen.

TV-billederne viste redningspersonale udføre hjertemassage på en tilskadekommen.

Det australske medie ABC News' journalist på stedet Nick Dole melder:

- De skyndte sig ind i ambulancen og er nu på vej ned af Martin Place. Jeg antager, at der er sårede. Det her var en meget pludselig udvikling.

Ritzaus journalist på stedet stod et stykke derfra.

- Jeg har vidne til skud. Politiet rykkede og fuldt dækkede politifolk rykkede ind, siger Kristian Hedegaard.

Der er tegn på, at aktionen er overstået.

- Hvor folk før ikke tog nogle chancer, er der en lidt mere løs stemning nu. Det kunne tyde på, at de har pacificeret gerningsmanden. Det farlige element i aktionen er overstået, siger Kristian Hedegaard.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip