Populær DR-serie vender tilbage: De skal være med

Skrevet af Julie Møller

11/01/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Produktionen er gået i gang, og nu melder DR ud, hvem der medvirker i den populære serie.

Dagens topnyheder

Fans af DR-serien Borgen må vente lidt endnu på en ny sæson. Serien vender tilbage i 2022, men allerede nu er produktionen gået i gang. I den forbindelse afslører DR, hvem der medvirker i de nye afsnit.

I en pressemeddelelse fremgår det, at både Sidse Babett Knudsen i rollen som politikeren Birgitte Nyborg og skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen i rollen som journalisten Katrine Fønsmark, er med i den nye sæson, som bliver den fjerde i rækken. 

Ud over de to, så er følgende navne nu bekræftet:

Mikkel Boe Følsgaard får en central rolle som souschefen Asger Holm Kirkegaard, der arbejder tæt sammen med Birgitte Nyborg. Lucas Lynggaard Tønnesen, der høster stor international opmærksomhed netop nu, ses som Nyborgs søn, Magnus Nyborg Christensen. Og også Simon Bennebjerg, Johanne Louise Schmidt, Magnus Millang og Özlem Saglanmak får afgørende roller.

"Alle havde set det"

Mikkel Boe Følsgaard beskriver Borgen som en af de største danske tv-serier, og derfor glæder han sig også til at blive en del af serien.

DR præsenterer de medvirkende i "Borgen" 2022. På billedet se fra venstre: Özlem Saglanmak, Birgitte Hjort Sørensen, Sidse Babett Knudsen, Mikkel Boe Følsgaard, Lars Knutzon og Lucas Lynggaard Tønnesen. Foto: Mike Kollöffel.

“For 5-6 år siden boede jeg i en periode i England. Når jeg fortalte folk derovre, at jeg kom fra Danmark, var det hverken Michael Laudrup, Dronning Margrethe eller Aqua, folk begyndte at tale om; det var ’Borgen’. Alle havde set det. Alle ville diskutere det. Alle roste det. Jeg glæder mig til at komme i gang med optagelserne og til blive en del af ’Borgen’s univers," fortæller han og tilføjer:

"Jeg er utrolig glad for - og stolt af - at få lov at være med til at bære arven videre fra en af de største danske tv-serier - endda en af dem, som har været med til at bane vejen for den store succes, dansk tv nu har haft i mange år, og som vi alle i film- og tv-branchen står på skuldrene af."

Den nye version af Borgen bliver og bliver til i samarbejde med Netflix, og derfor vil serien kunne ses på Netflix, efter den er vist på DR.