Portugal flopper hjemme med nederlag til Albanien

Portugals fodboldlandshold fik søndag aften en meget skidt indledning på EM-kvalifikationen i fodbold.

I gruppe I, der også tæller Danmark, tabte gruppens topseedede hold meget overraskende 0-1 hjemme til Albanien.

Bekim Balaj sørgede for den albanske sejr i Aveiro, da han efter 52 minutter scorede kampens eneste mål.

Portugal var uden superstjernen Cristiano Ronaldo på grund af en skade.

Resultatet er godt nyt for det danske landshold, der forventes at skulle konkurrere mod Portugal om en af de to øverste pladser i gruppe I. De udløser helt sikkert en billet til EM-slutrunden i Frankrig om to år.

Gruppens nummer tre kan også håbe på at komme med til EM, enten som den bedste gruppetreer i EM-kvalifikationen eller via playoff-kampe.

Danmark vandt tidligere søndag aften 2-1 hjemme over Armenien i Telia Parken i København.

Gruppens femte hold er Serbien.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip