Lige nu læser andre
Real Madrid kunne lørdag aften juble igennem på bekostning af lokalrivalerne fra Atlético Madrid.
Real Madrid vandt Champions League-finalen i Milano over bysbørnene med 6-4 efter forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence, hvor Cristiano Ronaldo afgjorde det hele til sidst, efter at den ordinære spilletid var endt 1-1.
For to år siden vandt Real Madrid turneringen over netop Atlético Madrid, da Sergio Ramos dengang fik udlignet til 1-1 i slutminutterne. Det gav også forlænget spilletid, og Real Madrid vandt dengang 4-1.
Lørdag aften var Ramos igen Atléticos bøddel, da han bragte Real Madrid foran 1-0, mens Atlético brændte et straffespark, før udligningen kom 11 minutter før tid.
Læs også
Herefter sled spillerne sig igennem den forlængede spilletid, og til sidst sikrede Ronaldo Real Madrid den 11. triumf i den fornemste europæiske klubturnering i alt.
/ritzau/