Regeringen skærper grænsekontrollen

Politiet kan lave ny, skærpet kontrol med udlændinge i grænseområder og lufthavne, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin åbningstale.

- Vi vil give politiet mulighed for at udføre en ny og skærpet udlændingekontrol i grænseområder og lufthavne. Vi vil styrke kontrollen i lufthavnen, så den bliver mere målrettet og konsekvent, siger Helle Thorning-Schmidt.

Den skærpede kontrol skal dæmme op for de stadig flere uønskede udlændinge, som søger mod Danmark, forklarer statsministeren.

- Menneskesmuglere, illegale indvandrere og kriminelle udlændinge udfordrer vore grænser. Og skaber utryghed for danskerne. Derfor vil regeringen udføre en mere intelligent og effektiv kontrol i grænseområderne, siger Helle Thorning-Schmidt.

Politiet får ny og mere effektiv teknologi som automatiske scannere, som tjekker køretøjers nummerplader ved grænserne, oplyser statsministeren.

- På den måde kan politiet sætte ind over for menneskesmuglere og blive alarmeret, når mistænkelige biler kører ind i Danmark, siger statsministeren.

Det er nye toner fra regeringen. I efteråret 2011 sløjfede S-R-SF-regeringen straks dén grænsekontrol, som VK-regeringen indførte efter ønske fra Dansk Folkeparti. Grænsekontrollen vakte stor modvilje i Tyskland og EU-Kommissionen, som roste Thorning for at fjerne kontrollen.

- Vi nytænker politikontrollen inden for Schengen-reglerne - og på en måde, der er mere målrettet end den grænsekontrol, som den tidligere regering indførte, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip