Et stigende antal personer kvalificerer sig til at blive danske statsborgere.
Regeringen har netop fremsat sit halvårlige lovforslag med de personer, der nu kan se frem til at få stemmeret til Folketinget og et dansk pas, og her optrådte 3314 navne. Det er omtrent det dobbelte antal i forhold til forrige opgørelse før nytår, skriver Jyllands-Posten.
Den kraftige stigning skyldes blandt andet, at det er blevet lettere for personer med posttraumatisk stressyndrom (PTSD) at få dispensation for kravene om blandt andet en bestået dansk- og indfødsretsprøve.
- Der er en række mennesker, som ikke fik dispensation tidligere, der får det nu. De får typisk dispensation for sprogkravene, og det er folk, som ikke kan sige andet på dansk end "ja", "nej" og "tak", men de får nu dispensation, fordi de har en lægeerklæring på PTSD, siger Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, til avisen.
Dispensationssagerne bliver behandlet i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor flertallet følger flertallet i Folketinget.
Tidligere fik folk med PTSD automatisk afslag, men det blev i juni 2013 ændret i et nyt cirkulære, og siden er dispensationssagerne vokset.
Venstre stemmer nej til cirka tre ud af fire sager i indfødsretsudvalget, og det betyder, at hvis flertallet efter næste valg skifter, vil antallet af dispensationer muligvis falde med 75 procent. Dermed vil antallet af nye danske statsborgere falde igen.
Ifølge Marlene Borst Hansen, radikal næstformand for indfødsretsudvalget, skyldes stigningen også en "ketchupeffekt", efter at der er tilført ekstra mandskab til at få gjort et indhug i sagspuklen.
Hun anklager samtidig Venstre for at være dobbeltmoralsk.
- For mig virker det underligt, at man gerne vil anerkende PTSD hos tidligere udsendte danske soldater, men at man ikke vil anerkende det for flygtninge, der har levet i de samme områder. Vi ved lægefagligt, at PTSD kan være vældig invaliderende, men her betyder holdning åbenbart mere end viden, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
