Respektløst? Politikere spiste for 80.000 kroner mens de planlagde vakuum-mad til de ældre

Regningen var 79.401,50 kroner. Menuen stod blandt andet på øl, ost, buffet og to-retters menu. Dagsordenen var vakuum-pakket mad til de ældre.

Der var lagt op til fest og hygge i stride og overdådige strømme, da lokalpolitikere fra Faaborg-Midtfyn Kommune den 18. og 19. august samledes på Hotel Faaborg Fjord til det møde, der resulterede i vakuum-pakket mad tl kommunens ældre borgere.

Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Ældre spises af med vakuumpakket mad

Avisen har søgt aktindsigt i udgifterne til det såkaldte budgetseminar, som blev afholdt i august måned på det fire-stjernede fynske hotel.

Kvitteringerne viser, at regningen for opholdet, herunder overnatning og mad- og drikkevarer løb op på lige under 80.000 kroner for de to dage.

Over for Fyens.dk afviser Faaborg-Midtfyns Kommunes borgmester, Christian Thygesen, kritikken:

- Jeg betragter disse omkostninger som en del af at drive demokratiet. Jeg mener også, at niveauet ligger ganske normalt, siger Christian Thygesen til Fyens.dk

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip