Forside Nyheder Rodgers: Daniel Agger i behandling for knæskade

Rodgers: Daniel Agger i behandling for knæskade

Rodgers: Daniel Agger i behandling for knæskade

Lige nu læser andre

Den danske landsholdsanfører Daniel Agger bliver i øjeblikket behandlet for en knæskade, som midterforsvareren har pådraget sig under Liverpools USA-turné.

Det oplyser manager Brandon Rodgers til Liverpools hjemmeside.

– Dan får fortsat behandlet sit knæ.

– Han har været uheldig siden Amerika, og han modtager stadigvæk behandling, siger Rodgers.

Læs også

Daniel Agger var senest i aktion for Liverpool 24. juli i 0-1-nederlaget til italienske Roma i en testkamp i Boston. Agger var så uheldig at røre bolden på vej over målstregen, da Marco Borriello blev matchvinder i sidste minut.

Liverpool slog søndag de tyske vicemestre fra Borussia Dortmund med 4-0 i endnu en testkamp, inden Premier League fløjtes i gang i næste uge.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK