Rungsted banker mesteren i ishockeyligaen

admin

|

27/09/2014

Dagens topnyheder

Jævnbyrdigheden er stor fra begyndelsen af den nye sæson i ishockeyligaen. Efter to spillerunder i grundspillet har ingen formået at tage maksimum point.

Den forsvarende mester Sønderjyske havde ellers chancen for at tage sin anden sejr på udebane mod Rungsted, men nordsjællænderne vandt hjemmekampen 5-3 efter perioderne 1-0, 2-2, 2-1.

Rungsted afgjorde kampen med to mål i de sidste fem minutter.

Herning topper ligaen med fire point, selv om holdet fredag smed sejren væk ude mod AaB.

Midtjyderne førte 4-2 seks minutter før tid, men AaB fik 4-4, inden nordjyderne sejrede efter straffeslag, så sejren lød 5-4.

Der måtte også straffeslag til for at afgøre kampen mellem Esbjerg og Frederikshavn. Hjemmeholdet vandt den til sejr på 4-3.

I fredagens to sidste kampe sejrede Odense 3-2 hjemme over Rødovre, mens Gentofte vandt med de samme cifre ude over Herlev, der nu er eneste hold uden point.

/ritzau/