Forside Nyheder Rusland afviser Nato-udmelding: Der er ingen beviser

Rusland afviser Nato-udmelding: Der er ingen beviser

Rusland afviser Nato-udmelding: Der er ingen beviser

Lige nu læser andre

Meldinger fra Natos øverste militære kommandør om, at russiske soldater har krydset grænsen til det østlige Ukraine de seneste dage, afvises af forsvarsministeriet i Moskva.

Ifølge ministeriets talsmand generalmajor Igor Kanosjenkov “var og er der ingen beviser” for en sådan påstand.

– Vi er holdt op med at bekymre os om ubegrundede udtalelser fra Natos øverstkommanderende general Philip Breedlove om, at han ser russiske militærkolonner, som angiveligt skulle have invaderet Ukraine, siger Igor Kanosjenkov til russiske nyhedsbureauer.

Tidligere onsdag sagde Natos øverstkommanderende, general Philip Breedlove, at forsvarsalliancen har observeret kolonner af kampvogne og artilleri og kampstyrker krydse grænsen til Ukraine.

Læs også

Observationerne stemmer overens med dem, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, OSCE, har kommunikeret de seneste dage med den undtagelse, at observatørmissionen ikke har udtalt sig om soldaternes nationalitet.

– Over de seneste to dage har vi set de samme ting, som OSCE rapporterer. Vi har set kolonner af russisk udstyr, primært russiske kampvogne, russisk artilleri, russiske luftforsvarssystemer og russiske kamptropper, der bevæger sig ind i Ukraine, fortæller Breedlove.

/ritzau/AFP

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: