Rusland nægter at have sendt militærkonvoj ind i Ukraine

Ruslands forsvarsministerium afviser, at en militærkonvoj har krydset grænsen til Ukraine, sådan som den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har påstået.

Det rapporterer nyhedsbureauet Ria ifølge Reuters.

I en udtalelse oplyste Porosjenko tidligere fredag, at den ukrainske hær havde angrebet og ødelagt dele af en russisk militærkonvoj, der torsdag skulle have krydset grænsen til Ukraine.

Men det har altså ikke noget på sig, lyder det nu fra styret i Moskva.

/ritzau/Reuters

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip