Lige nu læser andre
Canadiske Sarah Bolton fik sig noget af en overraskelse, da hun var en tur på legepladsen med sin toårige søn Lewis onsdag morgen.
Hun opdagede nemlig, at legepladsen var smurt ind i peanutbutter.
Det skriver Toronto Star.
– Ud over hele rækværket, på stigen, ud over gyngerne, over hele rutsjebanen. Mængden var mindst tre glas med peanutbutter. Det var helt utroligt, siger Sarah Bolton.
Læs også
– Det var virkelig en skræmmende oplevelse. Det må være en sociopat, der har gjort det, tilføjer hun.
Ifølge Food Allergy Canada kan selv en lille mængde peanutbutter, hvis indtaget, udløse en alvorlig allergisk reaktion og potentielt være livstruende.
Matthew Cutler, som er talsmand for områdets grønne områder fortæller i medierne, at deres medarbejdere blev opsøgt i parken af en forælder, som fortalte, at der var peanutbutter på legepladsen. Han bekræfter, at det var tilfældet og fortæller, at det straks blev fjernet af medarbejdere.
Det har ifølge CTV News været peanutbutter på legepladserne i en række andre lokale parker i løbet af de sidste par måneder. Det kan Matthew Cutler dog ikke umiddelbart bekræfte.
Bekymrede forældre har delt et opslag på de sociale medier, hvor de advarer hinanden mod den grove spøg.
Caroline de Kloet er talsmand for det lokale politi. Hun siger, at de ikke kan starte en eftersøgning, før nogen har meldt sagen til politiet.
Til gengæld opfordrer hun forældre allergiske børn til at være meget forsigtige.
Se et nyhedsindslag om sagen i videoklippet lige herunder.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: