Så er den gal igen: Farlige fiskefrikadeller trækkes tilbage

Virksomheden Norway Seafoods tilbagetrækker et parti fiskefrikadeller.

- Tilbagetrækningen sker, fordi vi har grund til at antage, at produkterne ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Årsagen hertil skyldes tilstedeværelsen af listeria monocytogenes på pakkedagen, lyder det videre.

Der er imidlertid kun tale om et begrænset antal frikadeller.

Det drejer sig om pakker solgt i Føtex og Bilka med 340 gram i pakkerne.

Fiskefrikadellerne, der trækkes tilbage, er fremstillet 21. oktober og har sidste anvendelsesdato 17. november.

- Forbrugere, der har købt ovenstående varer, bedes aflevere dem i butikken, hvor de er købt, eller smide dem ud, skriver Norway Seafoods.

Bakterieslægten listeria er udbredt i jord, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker samt i produktionsmiljøer.

Bakterien findes i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men varmebehandlede fødevarer kan også få bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

Oftest bliver patienterne indlagt med symptomer som feber, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip