Så skal der skråles amok: København omdannes til Frost-univers

Skrevet af Laura Nygaard

14/04/2015

Dagens topnyheder

Skulle du være en af de ganske få, der af ukendte grunde ikke har set den populære Disneyfilm Frost, kender du alligevel stensikkert sangene.

Især ørehængeren ’Let it go’, eller ‘Lad det ske’ i den danske oversættelse, er blevet spillet på børneværelser verden over og lagt på Youtube i et utal af parodier og hyldester.

Og nu kan du synge med, når nyklassikeren kommer til Danmark.

Læs også: Mor og datter sætter sig bag rattet og synger: Nu er de berømte på nettet

Det sker, når Gammeltorv i København danner scene for en kæmpe syng-med-fest, hvor fans kan skråle om kap med figurerne fra filmen,

Maria Lucia og Kristine Yde, der er de danske stemmer bag Elsa og Anna, synger for den 25. april kl. 12.30 på Gammeltorv, som i dagens anledning er forvandlet til et magisk Frost-univers med de velkendte sange fra Disneys nye klassiker.

Så hop i Elsa-kjolen og smør stemmebåndene.

Læs også: Skidesjov frozen-parodi: Lille pige laver populært Disney-hit om til fire minutters lorte-sang

Frost er den bedst indtjenende animationsfilm nogensinde, hvilket blandt andet gør den mere populær end Løvernes Konge, og ligger nummer fem på listen over bedst indtjenende film overhovedet, hvor ‘Titanic’ og ‘Avatar’ ligger nummer et og to.

For nylig blev det afsløret, at der er en 2’er på vej om Elsa, Anna og de andre i Frost-universet.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: