Sådan holder du din afføring sund

Skrevet af Aller Media

26/03/2014

Dagens topnyheder

Af Juliane Olsen, IN.dk,/NewsDesk  Aller Media

De fleste kvinder har fra tid til anden oplevet at have træg afføring. Noget som er et tegn på, at dit system ikke er helt, som det skal være ifølge læge og sundhedsrådgiver Pia Norup fra sundhedsrådgivningsfirmaet My Life.

Læs hvilke madvarer, der ikke feder på ELLE.dk

En træg afføring kan skyldes manglende motion, og at du ikke drikker tilstrækkeligt vand. Derfor kan en løbetur være med til at stimulere afføringsprocessen, og nogle oplever faktisk, at de må standse undervejs, for at komme af med afføring.

- Rent fysisk og mekanisk sker der noget med tarmsystemet, når vi hopper og får stød. Du får ikke samme effekt, når du eksempelvis cykler, for det gælder om at løfte begge ben fra jorden, siger Pia Norup.

Afføring skal have hurtig passage
Hvis alt skal være optimalt, skal du af med afføring en-to gange i døgnet og gerne mere. Den må ikke lugte, for det tyder på forkert kost, og at afføringen har ligget for længe i tarmen ifølge lægen.

Få slanke kvinders hemmelige tips på IN.dk

Desuden skal den ikke være for hård men fast i formen som en banan – og er faktisk midt imellem på alle områder.

En sund afføring er passeret igennem systemet med en transittid på cirka 12-15 timer. Langsom transit giver hårdere afføring.

En let fordøjelig kost for eksempel med mange grøntsager, fremmer passagen gennem tarmen.

Kaffe har dårlig effekt
Ud over det bør du være opmærksom på dit indtag af kaffe, hvis du har problemer med afføringen.

- Kaffe virker desuden irriterende for tarmvæggen, og mange drikker faktisk kaffe for at komme af med afføring, fordi man næsten med det samme får afføringstrang. Kaffe er en stimulans, som er sundest at undvære, men skal det være, er det bedst om morgenen, siger Pia Norup.

Husk desuden at spise mange grøntsager, fordi de indeholder gode fibre, er let optagelige, og trækker væske med sig igennem systemet.  Det kan være rå grøntsager, linser eller bønner, der alle indeholder gode næringsstoffer, og fremmer de sunde tarmbakterier.