Et venskab med din eks kan i visse tilfælde hjælpe dig videre og gøre det nemmere for dig at gå ind i et nyt forhold, siger date- og forholdsekspert, forfatter og Ph.d. Christie Hartman til Women’s Health.
Hvis du kan være ven med din eks, så betyder det nemlig, at du har ’mistet’ de romantiske følelser, du en gang havde for ham, og derfor kan du komme videre – og det er også derfor, I kan håndtere at være venner. Fordi I er ovre hinanden.
Læs også om Jane Aamund, der helst vil dø i Danmark, på udeoghjemme.dk
Ikke alle kan gøre det
Et venskab med eks-kæresten er ikke for alle, og parterapeut Rachel Sussman, der har skrevet bogen ’The Breakup Bible’ forklarer, at der afhænger af, hvorfor og hvordan I slog op.
Voksede I fra hinanden, mistede I lysten til hinanden, eller blev I til to-ikke-romantiske-bofæller, så har I gode chancer for at blive venner. Men slog I op, fordi I altid skændes, fordi en var utro eller fordi det hele var noget rod, ja så er det altså bedst bare at gå fra hinanden og aldrig se jer tilbage, forklarer parterapeut Rachel Sussman:
- De samme problemer, som førte til at I gik fra hinanden, vil også følge jer ind i venskabet.
Skændtes I, da I var kærester, så vil I nok også skændes eller være uenige som venner. Og endnu værre er det, hvis kun den ene ville ud af forholdet. Det betyder, at en af jer har følelser i klemme, og det er ikke godt at bygge et venskab på det.
Sådan gør I det
- I er nødt til at tage en pause. At gå direkte til venskab fungerer ikke. I er nødt til at være for jer selv i en periode, så I kan komme igennem sorgen og den følsomme proces. Derefter kan I sætte jer ned og blive enige om, at I vil være venner, siger date- og forholdsekspert, Christie Hartman.
Det er en god idé, hvis I ikke er i kontakt med hinanden i den periode, hvor I slikker jeres sår og forsøger at forstå, at I er gået fra hinanden. Derefter kan I, som Christie Hartman forslår, optage kontakten igen.
Men der skal være regler, og så skal I forsøge ikke at genoptage gamle diskussioner. Den dag, du er videre og begynder at date en ny, så skal du også huske, at lade ham kende til dit venskab. En ny fyr skal have at vide, at du stadig har din eks-kæreste som ven, og du skal understrege, at I KUN er venner.
Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk, Aller Media