Lige nu læser andre
Døjer du ofte med en dunkende hovedpine, som du synes, du har gjort alt for at undgå, så tjek om en af disse grunde fra womansday.com kan hjælpe dig – det kan faktisk sætte en stopper for dit udbrud, før det for alvor sætter ind.
Kan du ikke slippe af med din hovedpine – prøv disse øvelser
Spis en sen snack
Et studie, der er lavet i samarbejde mellem flere universiteter i USA, viser at det først og fremmest er en utrolig dårlig idé at springe måltider over, for det kan ende med en slem hovedpine. Men ikke nok med det, studiet viste også, at du skal spise lidt før sengetid for at slippe for hovedpine dagen efter.
Læs også
Undersøgelserne viste, at personer, der er meget ramt at slem hovedpine eller migræne, har 40 procent mindre risiko for at få et anfald eller meget voldsom hovedpine dagen efter, hvis de spiser lidt mad før sengetid.
Har du hovedpine og ved du ikke, hvilken pille der er bedst – se forskellen på dem
Pas på med stress
I det samme studie kommer forskerne frem til, at stress også sætter gang i hovedpine, og du kender det måske fra dig selv – efter en lang dag på jobbet med mange møder og en travl morgen, hvor ungerne var sure, og du glemte dine nøgler derhjemme, så kommer hovedpinen snigende hen over eftermiddagen. Sker det her en enkelt gang, så går det nok. Men er det mere reglen end undtagelsen, så bør du overveje, hvordan du kan skabe et liv for dig selv med mindre pres.
En løbenæse er skidt
Rhinitis, som er det samme som en løbende næse, giver også forhøjet risiko for migræne. Du kan have den løbende næse af flere grunde, men den kommer af irritation og betændelse inde i næsen, og du har det blandt andet, hvis du lider af allergi.
Et studie lavet for American Migraine Prevalence and Prevention af flere amerikanske universiteter viser, at hyppigheden for migræne er højere hos personer, der har rhinitis – har du allergi, og mærker du meget hovedpine, så kan det lette, hvis du sørger for at få behandling for allergien.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media