Salat og børnehjem: Sådan siger Hollywood tak

Skrevet af admin

28/11/2014
En sprødstegt kalkun med masser af tilbehør. Sådan fejrede størstedelen af amerikanerne torsdag deres højtid, Thanksgiving. Men ligesom med alt andet skiller Hollywoods kendisser sig også her ud fra den grå mængde. Sangerinden Madonna valgte at tilbringe sin Thanksgiving på et børnehjem i Malawi i det sydlige Afrika. Børnehjemmet er det samme, som den amerikanske popdronning selv har adopteret sine to yngste børn - David og Mercy - fra.På sin Twitter-profil har Madonna postet flere billeder af sig selv sammen med børnehjemsbørnene, som tydeligvis er glade for at have fået fint besøg af den amerikanske "Material girl"-sangerinde.Fint skulle det også være, da skuespiller Portia de Rossi og hendes kone, talkshowværten Ellen DeGeneres inviterede på Thanksgiving-middag i deres hjem i Los Angeles. På et foto, som den blonde skuespiller har lagt på Twitter, sidder familien bænket om bordet, hvorpå der både er stearinlys og ... salat. Forhåbentlig havde den 41-årige filmstjerne, der tidligere har fortalt åbent om sin kamp mod spiseforstyrrelsen anoreksi, også tilberedt en lidt mere substantiel hovedret til bagefter.Ellers ville mange nok have foretrukket at indtage middagen hjemme hos den numsevrikkende latino-skønhed Jennifer Lopez, bedre kendt som JLo. På sangerindens billede fra dagen troner en stor, velbrunet kalkun midt på bordet omgivet af adskillige skåle og fade, der alle bugner af mundvandsfremkaldende lækkerier.JLo er altså ikke vært for de fedtforskrækkede, hvilket hænger meget godt sammen med sangerindens efterfølgende opdatering, hvor hun opfordrer alle, der "elsker store numser" til at "smide armene i vejret" til lyden af hendes nyeste hit, der meget passende hedder "Booty" (numse).Stoltheden over sine sensuelle kurver deler JLo blandt andre med sin R'n'B-kollega Mariah Carey. På "Vision of Love"-sangerindens Twitter-profil er det imidlertid ikke maden, der er i centrum. Det er derimod en lille pige ved navn Khari.Gennem den amerikanske velgørenhedsfond "Make a Wish Foundation" (Ønskefonden, red.), der opfylder ønsker for børn, der lider af en uhelbredelig sygdom, har Khari nemlig fået lov at fejre dagen med sit store idol.Se billedet af den specielle Thanksgiving-dag for Mariah Carey og hendes lille fan her: https://twitter.com/MariahCareyTjek også billedet af JLo's veldækkede bord: https://twitter.com/JLoSamt Portia de Rossis salat-fest: https://twitter.com/portiaderossiOg Madonnas Thanksgiving på børnehjemmet i Malawi: https://twitter.com/MadonnaNewspaq

Dagens topnyheder

En sprødstegt kalkun med masser af tilbehør. Sådan fejrede størstedelen af amerikanerne torsdag deres højtid, Thanksgiving. Men ligesom med alt andet skiller Hollywoods kendisser sig også her ud fra den grå mængde.

Sangerinden Madonna valgte at tilbringe sin Thanksgiving på et børnehjem i Malawi i det sydlige Afrika. Børnehjemmet er det samme, som den amerikanske popdronning selv har adopteret sine to yngste børn - David og Mercy - fra.

På sin Twitter-profil har Madonna postet flere billeder af sig selv sammen med børnehjemsbørnene, som tydeligvis er glade for at have fået fint besøg af den amerikanske "Material girl"-sangerinde.

Fint skulle det også være, da skuespiller Portia de Rossi og hendes kone, talkshowværten Ellen DeGeneres inviterede på Thanksgiving-middag i deres hjem i Los Angeles.

På et foto, som den blonde skuespiller har lagt på Twitter, sidder familien bænket om bordet, hvorpå der både er stearinlys og ... salat.

Forhåbentlig havde den 41-årige filmstjerne, der tidligere har fortalt åbent om sin kamp mod spiseforstyrrelsen anoreksi, også tilberedt en lidt mere substantiel hovedret til bagefter.

Ellers ville mange nok have foretrukket at indtage middagen hjemme hos den numsevrikkende latino-skønhed Jennifer Lopez, bedre kendt som JLo.

På sangerindens billede fra dagen troner en stor, velbrunet kalkun midt på bordet omgivet af adskillige skåle og fade, der alle bugner af mundvandsfremkaldende lækkerier.

JLo er altså ikke vært for de fedtforskrækkede, hvilket hænger meget godt sammen med sangerindens efterfølgende opdatering, hvor hun opfordrer alle, der "elsker store numser" til at "smide armene i vejret" til lyden af hendes nyeste hit, der meget passende hedder "Booty" (numse).

Stoltheden over sine sensuelle kurver deler JLo blandt andre med sin R'n'B-kollega Mariah Carey. På "Vision of Love"-sangerindens Twitter-profil er det imidlertid ikke maden, der er i centrum. Det er derimod en lille pige ved navn Khari.

Gennem den amerikanske velgørenhedsfond "Make a Wish Foundation" (Ønskefonden, red.), der opfylder ønsker for børn, der lider af en uhelbredelig sygdom, har Khari nemlig fået lov at fejre dagen med sit store idol.

Se billedet af den specielle Thanksgiving-dag for Mariah Carey og hendes lille fan her: https://twitter.com/MariahCarey

Tjek også billedet af JLo's veldækkede bord: https://twitter.com/JLo

Samt Portia de Rossis salat-fest: https://twitter.com/portiaderossi

Og Madonnas Thanksgiving på børnehjemmet i Malawi: https://twitter.com/Madonna

Newspaq