Schmeichels manager får karantæne efter fan-skænderi

Det engelske fodboldforbund (FA) har idømt Leicesters manager, Nigel Pearson, en spilledags karantæne og en bøde på 10.000 pund, cirka 95.000 kroner.

Det meddeler FA på sin hjemmeside.

Nigel Pearson, der er manager for blandt andre danske Kasper Schmeichel i Leicester, kom den 2. december op at skændes med en tilskuer.

Det skete, lige efter at Leicester havde tabt 1-3 hjemme til Liverpool i Premier League.

En mundaflæsning af episoden har vist, at Nigel Pearson angiveligt sagde "skrid og dø" til den utilfredse Leicester-fan.

Leicester ligger sidst i Premier League med 10 point for 16 kampe, og klubben er uden sejr i de seneste 11 kampe.

Nigel Pearson har mulighed for at appellere FA's kendelse.

Først herefter vil karantænen kunne træde i kraft.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip