Se den bandlyste Happy-video: Iranske Pharrell-fans anholdt for at være for glade

En tilsyneladende harmløs, glad musikvideo har nu haft vidtrækkende konsekvenser for seks unge iranere.

I sidste uge lagde de videoen op, hvor de danser og synger til tonerne af Pharrell Williams' sang Happy på gader og tage med udsigt over Teheran, Irans hovedstad. Videoen blev på kort tid set 30.000 gange, inden den blev taget ned og seks unge arresteret.

Læs også: Er du happy? Superstjernen Pharrell kommer til Danmark

Hvad sigtelsen lyder på, vides ikke. Dog skal kvinder være tildækket i offentligheden i Iran.

- Efter et vulgært klip, som sårede offentlighedens kyskhed, blev offentliggjort i cyberspace, besluttede politiet at identificere de, der var involveret i at lave klippet, siger Hossein Sajedinia, der er leder i politiet i Teheran, ifølge Huffington Post.

De seks anholdte har siden optrådt på iransk statstv, hvor de med ryggen til skærmen tilsyneladende indrømmer deres forbrydelse. Her siger de, at de var blevet lovet, at videoen ikke ville blive offentliggjort.

Læs også: Hvorfor kan du ikke stå stille til Pharrell? Få svaret her

Anholdelsen af de unge har vakt kritik fra både fra iranere og fra resten af verden - ikke mindst Pharrell Williams, der står bag musikken.

- Det er mere end trist, at disse unge blev arresteret for at forsøge at sprede glæde, skrev han på Facebook natten til onsdag.

Hans musikvideo er blevet set knap 250 millioner gange på Youtube, og har affødt tusindvis af kopier, hvor folk fra hele verden danser til sangen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En kopi af de iranske unges video er blevet lagt op på Youtube igen. Se den her:

Se de unge indrømme deres forbrydelse på iransk statstv her:

 

Dagens Gossip