Lige nu læser andre
Det brasilianske fodboldlandshold vandt i holdets sidste kamp, inden det går løs ved VM på hjemmebane i næste uge.
Fredag blev det til en 1-0-sejr over Serbien i São Paulo. Angriberen Fred, som tidligere bombede mål for Lyon i Frankrig, blev matchvinder med sit mål efter en times spil. I dag spiller 30-årige Fred for Fluminense i hjemlandet.
Angrebskollegaen Hulk fik fejlagtigt en scoring til 2-0 underkendt for offside, mens angrebsstjernen over dem alle for VM-værterne, Barcelona-spilleren Neymar, kun i få glimt fik vist sig frem.
Med sejren har Brasilien vundet 15 ud af holdets seneste 16 testkampe. Åbningskampen ved VM spilles 12. juni og står mellem Brasilien og Kroatien.
Læs også
/ritzau/