Forside Nyheder Sent Messi-mål sikrer pokalsejr over Atlético Madrid

Sent Messi-mål sikrer pokalsejr over Atlético Madrid

Sent Messi-mål sikrer pokalsejr over Atlético Madrid

Lige nu læser andre

Onsdagens kvartfinalebrag i den spanske pokalturnering mellem Barcelona og Atlético Madrid blev afgjort af Lionel Messi fem minutter før tid.

Gæsternes Juanfran sparkede ud efter Sergio Busquets, og det udløste et straffespark til Barcelona. I to forsøg lykkedes det for Messi at score kampens eneste mål.

Barcelona stillede foruden Messi op med angrebsstjernerne Luis Suárez og Neymar i startopstillingen.

De to hold mødes igen 28. januar på Atléticos hjemmebane, Vicente Calderon.

Læs også

– Det er et godt resultat, men vi har en returkamp og det bliver på ny 90 meget intense minutter, siger Barcelonas midtbanespiller Andrés Iniesta.

Atléticos træner, Diego Simeone, har tillid til, at holdets stærke form på hjemmebane kan sikre adgang til semifinalen.

– Opgøret er stadig meget åbent, siger han.

I semifinalen venter enten Getafe eller Villarreal.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK