Serena Williams: Alle spiller deres livs kamp mod mig

Skrevet af admin

29/06/2014

Mest læste i dag

Hun er nummer et på verdensranglisten i tennis, har vundet 17 grand slam-titler, deriblandt fem gange Wimbledon.

Men det kører bare ikke for Serena Williams i grand slam-turneringerne i år. Lørdag tabte hun i tredje runde af Wimbledon til franske Alizé Cornet, som sejrede med 1-6, 6-3, 6-4.

- Tja, jeg tror, at alle generelt spiller deres livs kamp mod mig. Så jeg er ret sikker på, at den næste kamp ikke bliver den samme. Jeg skal bare være 100 gange bedre. Er jeg ikke det, så er jeg i problemer, siger Williams ifølge AFP.

Cornet er for første gang klar til 1/8-finalen i den britiske grand slam-turnering på græs.

- For få år siden kunne jeg slet ikke spille på græs. Jeg var så dårlig til det. At slå Serena, wow, det er som en drøm. Det er den største overraskelse i turneringen, fordi hun er verdens nummer et og har vundet denne turnering så mange gange, siger den 25.-seedede franskmand.

Williams' bedste resultat i sæsonens hidtil tre grand slam-turneringer er 1/8-finalen ved Australian Open.

/ritzau/