SF og EL kræver separate forhandlinger om dagpenge

Forud for forhandlingerne om næste års finanslov forstærker SF og Enhedslisten endnu engang presset på regeringen for at finde en løsning på dagpengespørgsmålet.

Det skriver Information.

Enhedslisten og SF går ikke blot samlet til finanslovforhandlingerne. SR-regeringens støttepartier kræver som det første, at finansminister Bjarne Corydon (S) straks indleder separate forhandlinger med dem samt Dansk Folkeparti om at lempe dagpengereglerne.

- Der er ikke nogen naturlov om, at dagpengesystemet kun kan diskuteres i forbindelse med finanslovforhandlingerne, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til Information.

Bjarne Corydon har ellers tidligere afvist flere, og nye, forhandlinger - for ikke at sige ændringer - af dagpengesystemet med henvisning til, at "vi har været der".

Næste gang bliver først, når dagpengekommissionen i 2015 kommer med sine anbefalinger.

Men SF's formand, Pia Olsen Dyhr, advarer om, at det meget vel kan være sidste udkald for finansministeren, fordi regeringen står til at tabe magten ved det kommende folketingsvalg. Af samme grund opfordrer hun Bjarne Corydon til også at invitere Dansk Folkeparti med til forhandlingerne.

- Det vil sådan set gøre, at en dagpengeløsning vil holde - uanset hvordan det politiske billede ser ud efter det kommende folketingsvalg. Det er nu Bjarne Corydon har den mulighed. Finansministeren har den kun, så længe han sidder i Finansministeriet, siger Pia Olsen Dyhr til avisen.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, melder sig klar til at deltage i "sådanne forhandlinger", mens finansministeren fastholder, at regeringen ikke forhandler via medierne.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip