Skibby: Alle i junglen er mærkede nu

Skrevet af admin

31/03/2015
Det var en tydelig mærket Jesper Skibby, der måtte forlade tv-programmet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra", efter han tabte en spise-duel på tid til Amin Jensen. Underholdningsprogrammet er nået til fjerdedagen, og opholdet i junglen begynder langsomt at påvirke deltagerne, fortæller Jesper Skibby efter duellen. - Vi har ikke fået noget at spise, og man er helt nede på alting. Det er klart, at man er mærket, og man går ligesom ned i en form for dvale, siger han.Der var dog nok at spise, da værterne Lasse Rimmer og Jakob Kjeldbjerg bad de to kendisser om at spise tre retter på tid. Menuen startede med strudsepenis, som blev fulgt op af grisetryne og sluttede med et koøje. Her var det en overlegen Amin Jensen, der først fik spist alle tre retter. - Der er ikke noget menneske i verden, der spiser lige så hurtigt som Amin, forklarede cykelrytter-kendissen efterfølgende og fortsatte:- Der sidder en mand på 160 kilo foran mig, som kan synge opera. Han har jo en hals, som kan sluge hvad som helst. Da han slugte grisetrynen, havde jeg ikke engang fået den ind i munden endnu. Dermed slutter jungle-eventyret for Jesper Skibby.- Jeg er ked af at forlade programmet, for de andre deltagere er alle sammen superfede. Det har været en kæmpe oplevelse, siger han og tilføjer, at han allermest glæder sig til en fadøl og dobbelte espressoer. Tilbage i konkurrencen om titlen som konge eller dronning af junglen og en kvart millioner kroner er Anni Fønsby, Henrik Qvortrup, Gustav Salinas, Stine Kronborg, Sisse Marie, Torben Chris, Brian Nielsen, Allan Nielsen og Amin Jensen. Newspaq

Mest læste i dag

Det var en tydelig mærket Jesper Skibby, der måtte forlade tv-programmet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra", efter han tabte en spise-duel på tid til Amin Jensen.

Underholdningsprogrammet er nået til fjerdedagen, og opholdet i junglen begynder langsomt at påvirke deltagerne, fortæller Jesper Skibby efter duellen.

- Vi har ikke fået noget at spise, og man er helt nede på alting. Det er klart, at man er mærket, og man går ligesom ned i en form for dvale, siger han.

Der var dog nok at spise, da værterne Lasse Rimmer og Jakob Kjeldbjerg bad de to kendisser om at spise tre retter på tid. Menuen startede med strudsepenis, som blev fulgt op af grisetryne og sluttede med et koøje.

Her var det en overlegen Amin Jensen, der først fik spist alle tre retter.

- Der er ikke noget menneske i verden, der spiser lige så hurtigt som Amin, forklarede cykelrytter-kendissen efterfølgende og fortsatte:

- Der sidder en mand på 160 kilo foran mig, som kan synge opera. Han har jo en hals, som kan sluge hvad som helst. Da han slugte grisetrynen, havde jeg ikke engang fået den ind i munden endnu.

Dermed slutter jungle-eventyret for Jesper Skibby.

- Jeg er ked af at forlade programmet, for de andre deltagere er alle sammen superfede. Det har været en kæmpe oplevelse, siger han og tilføjer, at han allermest glæder sig til en fadøl og dobbelte espressoer.

Tilbage i konkurrencen om titlen som konge eller dronning af junglen og en kvart millioner kroner er Anni Fønsby, Henrik Qvortrup, Gustav Salinas, Stine Kronborg, Sisse Marie, Torben Chris, Brian Nielsen, Allan Nielsen og Amin Jensen.

Newspaq