Skoleopgave til 13-årige: Skriv et ‘selvmordsbrev’

Skrevet af Marie Milling

23/09/2015

Dagens topnyheder

En klasse med elever i 13 års-alderen blev bedt om at aflevere en skriftlig opgave, som skulle være et selvmordsbrev.

Det har fået flere forældre fra klassen til at ty til de sociale medier, hvor de udtrykker deres vrede.

Opgaven blev uddelt på en skole i Skellefteå i Sverige, og i vores naboland kører debatten, skriver SVT.

Læs også: Dagens griner: Se, hvor morsomme børns opgave-svar er 

Heidi Aho Mikaelsson er forælder til en pige ved navn Mathilde, som går i klassen, og hun er chokeret over, hvad der er sket.

- Læreren havde sagt, at de skulle kunne sætte sig i en andens sted, fortæller moren.

Hvis man havde svært ved at forestille sig situationen, så skulle man prøve at tænke, at det var ens egen mor, har læren angiveligt sagt til klassen, beretter den 13-årige.

"Skal man virkelig øve det"
Men det synes, Heidi Aho Mikaelsson ikke er okay.

- Det føles rigtig ubehageligt. Skal man virkelig øve det?

Jan Söderström før- og grundskolechef i Skellefteå Kommune siger, det er en tekst fra deres grundbog, og at hele sagen er en misforståelse.

- Opgaven, som de har fået, er, at de skal prøve at fundere over, hvad pigen skriver til sin mor, siger han til Aftonbladet.

Han er ærgerlig over, at de vrede forældre tyede til de sociale medier, inden de talte med lærerne.

Læs også: Hun blev bedt om at tale på skolen efter elevs selvmord: Nu har hendes svar rørt tusinder

Söderström fortæller desuden, at læreren, som gav eleverne opgaven, er meget ked af hele situationen.

Men Heidi Aho Mikaelsson køber ikke forklaringen med, at det var en misforståelse.

- Hvis jeg var lærer og flere børn sagde “vi vil ikke skrive noget selvmordsbrev!” så ville jeg tænke på, om jeg gjorde noget forkert.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: