Skrækslagen delfin kaster sig selv for mands fødder under flugten fra japanske jægere

Skrevet af Ninna Andreasen

14/09/2015

Dagens topnyheder

Ric O’Barry fra The Dolphin Project har lagt en video på nettet, der har fået dyreelskere verden over til at fare i det røde felt.

Den viser angiveligt, at en række delfiner har søgt helt ind til kysten på flugten fra japanske hvaljægere under den årlige delfinjagt. Det skriver Metro.co.uk.

En af dem har søgt helt ind på lavt vand tæt på Ric O’Barrys fødder.

- Jeg kan ikke gå ud i vandet og hjælpe ham, så bliver jeg anholdt, sat i fængsel og deporteret. Det er hjerteskærende. Forfærdeligt, siger han på videoen.

Hundredevis af jægere sejler hvert år ud på havet og genner delfinerne sammen i flokke, før de presses ind i en bugt og bliver slagtet - ikke ulig hvaljagterne på Færøerne.

Læs også: Rørende video: Vanrøgtet hund forlader sine ejere i jagten på kærlighed

Aktivisten er hvert år i Japan ved jagterne og dokumenterer, hvad der sker.

Ifølge avisen bliver nogle af delfinerne dræbt og solgt for kødet, mens andre bliver fanget levende og solgt til delfinarier, som udstiller og underholder med dyrene.

Se videoen nedenfor.