Skrotlov skaber ledighed i autobranchen

Den to år gamle skrotlov har kostet over 400 arbejdspladser i autobranchen. Det vurderer Dansk Metal og Håndværksrådet. Og der er ikke noget, der tyder på, at tendensen stopper.

Skrotloven blev vedtaget af den forhenværende borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti og trådte i kraft 1. januar 2011. Her blev reparationsgrænsen ændret, så en bil skal være mindre trafikskadet, før den vurderes som totalskadet.

Før 2011 blev en skadet bil kasseret, hvis det kostede mere end 75 procent af handelsværdien at reparere den. Fra 2011 blev det sat ned til 65 procent. Og det medfører mindre aktivitet i værkstedshallerne.

- Tusindvis af biler bliver unødvendigt sendt til skrot grundet denne lov. Det hjælper ikke miljøet. Ud over det betyder det tab af hundredvis af danske arbejdspladser, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen.

- Det koster også lærlingepladser til unge mennesker, der gerne vil i gang med en uddannelse. De eneste, den nye reparationsgrænse hjælper, er de store bilfabrikker i Sydøstasien, siger han.

Autobranchen og Håndværksrådet protesterede kraftigt mod skrotloven. Og nu opfordrer man regeringen til at genoverveje skrotloven. Ifølge Håndværksrådet kritiserede Socialdemokraterne loven, da de var i opposition.

Den seneste konjunkturmåling, som Håndværksrådet har gennemført i branchen kort før nytår, viser, at en tredjedel af branchen direkte kæder afskedigelser af medarbejdere sammen med loven. Otte ud af 10 siger, den har medført tilbagegang i omsætning.

- Loven har kostet masser af arbejdspladser og aktivitet, og den bidrager til, at de i forvejen pressede autovirksomheder bliver hårdere ramt end andre små og mellemstore virksomheder, siger Lars Magnus Christensen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip