Skuddrama i LA's lufthavn: Her er drabsmanden

Skrevet af admin

02/11/2013

Dagens topnyheder

Den amerikanske forbundspoliti, FBI, har identificeret den bevæbnede mand, som fredag skød omkring sig i den internationale lufthavn i Los Angeles.

FBI peger på den 23-årige Paul Anthony Ciancia, som bor i den amerikanske storby. Det siger en talsmand for FBI på et pressemøde i Los Angeles.

Paul Anthony Ciancia er amerikansk statsborger og har tidligere boet i New Jersey. Men ellers ønsker forbundspolitiet ikke at give yderligere oplysninger om gerningsmanden, som dræbte en sikkerhedsvagt i lufthavnen og sårede adskillige andre.

Ifølge NBC News har drabsmanden "stærke synspunkter imod regeringen".

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Ciancia åbnede ild fredag morgen lokal tid med et automatvåben i lufthavnenes Terminal 3 og skød sig vej gennem et sikkerhedstjek.

Skyderiet skabte panik blandt hundredvis af passagerer, som kastede sig ned på gulvet og stormede ud af bygningen, da manden kom i skudveksling med vagter og politi.

Han blev selv hårdt såret under skyderiet og ligger nu på hospitalet, hvor hans tilstand angiveligt er kritisk.

Den internationale lufthavn i Los Angeles er den største lufthavn i Californien og den tredjestørste i USA.

Se billederne nedenunder...

/ritzau/