Forside Nyheder Skuffet Jesper Nøddesbo: Personlig fejl koster sejren

Skuffet Jesper Nøddesbo: Personlig fejl koster sejren

Skuffet Jesper Nøddesbo: Personlig fejl koster sejren

Lige nu læser andre

FC Barcelona lignede søndag et hold, som ville tage begge point med fra udekampen mod KIF Kolding København i Champions League.

Spanierne førte næsten hele kampen igennem. Men en stor personlig fejl i kampens sidste minut gav hjemmeholdet en kontra, som udløste den udlignende scoring på straffekast til resultatet 27-27.

Det ærgrer FC Barcelonas danske stregspiller Jesper Nøddesbo voldsomt.

– Det er en individuel fejl, som gør, at de får det sidste angreb. Det må jo bare ikke ske, men det er nu engang det, som sker i sport. Vi er jo ikke robotter.

Læs også

– Vores træner står endda klar med time-out-kortet i hånden, som han vil tage til allersidst i kampen. Så kaster vi i stedet for bolden ud over sidelinjen, og det må bare ikke ske, siger Jesper Nøddesbo.

Landsholdsstregen er dog ikke bleg for at rose sin tidligere klub efter dagens opgør.

– KIF er et super godt hold, det har jeg hele tiden sagt. De er et godt kollektiv, som har en opadgående formkurve, og jeg er meget imponeret.

– De kan sagtens nå langt i den her turnering. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken lodtrækning de får. Men når de kan slå Flensburg-Handewitt med 14 mål, hvorfor skulle de så ikke kunne komme langt, siger Nøddesbo.

FC Barcelona er ligesom KIF ubesejret i dette års Champions League. Begge hold har nu syv point efter fire kampe i gruppe B.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK