Snart klar til indflytning: Knuthenborg Safaripark deler stor nyhed

Skrevet af Emil Martesen

8 uger siden

|

20/03/2024
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Knuthenborg Safaripark deler en stor nyhed.

Dagens topnyheder

Ukrainske løver kan fra 2025 få lov til at boltre sig i et permanent naturanlæg på 40.000 kvadratmeter i Knuthenborg Safaripark på Lolland.

Det skriver Knuthenborg i en pressemeddelelse.

Løverne kom til landet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og har indtil videre opholdt sig i en anden del af parken.

Indsatsen er en del af en strategi, hvor safariparken de kommende år vil genhuse flere truede og udsatte dyr, der af forskellige årsager har brug for et nyt hjem:

"Vi har pladsen til at give dyrene store, naturtro anlæg med højt til himlen og stort fokus på dyrevelfærd, og vi ved, at de har det godt her hos os", siger Christoffer Knuth, der er direktør i parken, og fortætter:

"Vi har arbejdet længe på at etablere et permanent anlæg til vores ukrainske løver, og det er snart klar til indflytning".

Men det stopper ikke her.

Nu kan han langt om længe åndet lettet op, for parken har nu kapacitet til at modtage endnu flere truede eller udsatte løver:

"Anlægget har størrelsen til, at løverne kan bevæge sig frit, og ikke mindst til, at vi nu har kapacitet til at modtage endnu flere truede eller udsatte løver".

Anlægget på 40.000 kvadratmeter svarer til cirka syv fodboldbaner og har plads til op til 15 løver.