Forside Nyheder Søn begik selvmord: Teleselskab nægtede at opsige abonnement

Søn begik selvmord: Teleselskab nægtede at opsige abonnement

Søn begik selvmord: Teleselskab nægtede at opsige abonnement

Lige nu læser andre

Den 14 år gamle Ben Fitchett kastede sig ud fra en motorvejsbro i slutningen af august, og i sidste uge måtte den sørgende familie begrave ham.

Sønnens teleabonnement hørte under faderens egen tele-aftale, så den månedlige regning blev betalt over hans konto. Men da Peter Fitchett i lørdags gik ned i den Orange-butik, hvor de havde købt telefon og abonnement, kunne han ikke opsige aftalen. Begrundelsen var, at abonnementet var i faderens navn, og da det ikke var ham, der var død, kunne han jo stadig betale pengene.

Det fik Peter Fitchett til tasterne, men han fik ikke meget ud af at klage i en email til hovedkontoret. I frustration har han lagt den følgende korrespondance ud på sin Facebook-side.

– Vi anerkender virkelig den situation, du er i, og den meget følelsesladede tid, du må gå i gennem, men vi kan kun tilbyde alternativer, skriver en kundeservicemedarbejder ved navn Joe.

Læs også

Læs også: Pigen begik selvmord: Lærer fik 30 dages fængsel for voldtægt

Joe foreslår, at Peter Fitchett lader en ven eller et familiemedlem overtage Bens telefonnummer. Alternativt kan han købe sig ud af aftalen – eventuelt ved at sælge telefonen eller headsettet til det.

– Resten af min familie og jeg har allerede Orange, men det dropper vi nok snart på baggrund af mængden af medfølelse fra jeres selskab. Desuden, tror du virkelig, at venner gerne vil overtage kontrakten, når de kender omstændighederne?.

Nu til det med at sælge headsettet for at betale gebyret. Måske kunne vi overveje det, når politiet frigiver telefonen efter deres kriminaltekniske undersøgelser, men jeg ved ikke, hvilken stand den er i. Ligeledes er jeg sikker på, at min 14-årige søn ikke tænkte på de følger, vi måtte håndtere med sådan et hjerteløst, pengegrisk selskab, da han kastede sig selv ud fra en motorvejsbro for at begå selvmord. Måske er den i god stand efter sådan et fald, men jeg tvivler. Måske vil du byde på telefonen? svarer Peter Fitchett.

Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med

Facebook-opslaget med emailkorrespondancen er nu blevet delt over 8200 gange, og flere engelske medier har taget sagen op. Det fik Orange ud af starthullerne, og abonnementet er nu opsagt.

En talskvinde for Orange har til Daily Mail sagt, at firmaet har en særlig politik for at opsige døde personers abonnementer, men at de af ukendte årsager ikke var bevet fulgt.

– Vi har været i kontakt med hr. Fitchett for at give vores uforbeholdne undskyldning for den smerte, det har forårsaget, og vi kan bekræfte, at vi har fundet en løsning på sagen med ham, siger talskvinden.

Se hele emailkorrespondancen med EE, der ejer Orange herunder:

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: