Forside Nyheder Solbakken starter med ny midtbane i Brugge

Solbakken starter med ny midtbane i Brugge

Solbakken starter med ny midtbane i Brugge

Lige nu læser andre

Ståle Solbakken har ændret godt og grundigt på midtbanen, når FC København klokken 21.05 møder Club Brugge.

Hele tre ændringer er der på den københavnske midtbane i forhold til 0-1-nederlaget i Torino for tre uger siden.

På venstrekanten erstattes Youssef Toutouh af Alexander Kacaniklic, mens Danny Amankwaa har skubbet Rurik Gislason ud i den modsatte side. Derudover har Solbakken fundet plads til anfører Thomas Delaney, der starter inde i stedet for Claudemir.

I angrebet er der en enkelt ændring, da Nicolai Jørgensen overtager pladsen lige bag Andreas Cornelius i stedet for Bashkim Kadrii. Kadrii er siden nederlaget i Italien blevet alvorligt knæskadet og meldt ude for resten af 2014 – måske resten af sæsonen.

Læs også

FCK’s startopstilling ser således ud (4-4-2): Stephan Andersen – Tom Høgli, Mathias “Zanka” Jørgensen, Mikael Antonsson, Pierre Bengtsson – Danny Amankwaa, Daniel Amartey, Thomas Delaney, Alexander Kacaniklic – Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius.

FCK indtager tredjepladsen i gruppe B med tre point – et færre end Club Brugge og Torino. Helsinki er uden point efter de to første gruppekampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK