Forside Nyheder Soldater får endelig drejebog for krig med i tornysteret

Soldater får endelig drejebog for krig med i tornysteret

Soldater får endelig drejebog for krig med i tornysteret

Lige nu læser andre

Den første militærmanual om folkeret for udsendte styrker offentliggøres fredag.

Der har tidligere været kritik af, at Danmark sendte danske jægersoldater til Mali uden en drejebog for, hvordan Danmark fører krig.

Efter tre år er militærmanualen nu endelig klar, og det vækker glæde hos forsvarsminister Peter Christensen (V).

– Det er min overbevisning, at den vil gøre Forsvarets planlægning af udsendelse til internationale missioner meget lettere.

Læs også

– Jeg er også overbevist om, at den bliver et værdifuldt værktøj til uddannelse af planlægningsstabe, chefer og militærjurister, siger Peter Christensen i en pressemeddelelse.

Manualen danner rammen for planlægningen af Forsvarets deltagelse i internationale operationer.

Som supplement til manualen udarbejder Forsvaret direktiver i forbindelse med hver enkelt mission. De skal tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i den konkrete internationale operation.

Manualen samler de gældende regler, fortolkninger og praksis inden for den humanitære folkeret og krigens love. Den kan fungere som en lærebog for især Forsvarets planlægningsstabe, chefer og militærjurister, lyder det.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK